Grundejerforeningens stiftelse.

Grundejerforeningen blev på en konstituerende generalforsamling stiftet den 20. september 1966 for udstykningen fra Bavnegårdens jorder.  Mødet fandt sted på Li. Værløse skole.

Baggrunden for stiftelsen var den deklaration, som beroede til endelig godkendelse af kommunen, og som i øvrigt var udleveret køberne ved salget.

Ifølge deklaration var køberne forpligtet til at danne en grundejerforening.

De udsendte foreslåede vedtægter blev med enkelte tilretninger vedtaget på denne stiftende generalforsamling. 

Grundejerforeningens bestyrelse kom til at bestå af 3 medlemmer, (formand, næstformand/sekretær og kassérer), den valgte suppleant, var tilsyneladende ikke inkluderet i bestyrelsen.  Herudover blev valgt revisor og revisorsuppleant.

I referatet er også omtale af et fællesantenneanlæg placeret på det grønne område.

I dette første møde deltog 41 parcelejere.

Se deklaration og vedtægterne.

Som det fremgår af det interessante referat fra det stiftende grundejerforeningsmøde herunder og starten på grundejerforeningen.

DeklarationVedtægter – Referaterne fra 196619671968

 
Grundejerforeningens bestyrelse stod i starten overfor mange udfordringer. 

Bebyggelsen af hele udstykningen er udført i etaper fra 1966 til 1971, hvor Lerstedet er den sidst opførte del, og først her var Grundejerforeningen fuldt etableret med 201 parceller.

I denne periode gik byggeriet rigtigt stærkt i Danmark.  Som følge af den høje intensitet indenfor byggeriet, resulterede det i huse med utætte tage og træk fra døre og vinduer.  Allerede indenfor de første år opstod en del byggesager inklusiv anlæggelse af svømmebassiner sig, som bestyrelsen skulle tage stilling til.  Anlæggelse af det grønne område (fællesarealet), etablering af fællesantenneanlæg, anlæggelse af legepladsen samt hele vejnettet var der også udfordringer med.

Herudover mellemværende med konsortiet med henblik på at få hele området færdiggjort.

I 1970 blev det vedtaget at indføre et medlemsblad, til information for parcelejerne, med omdeling 3-4 gange årligt.  Det blev dog nedlagt efter en 5-årig periode på grund af for store omkostninger.  Herefter overgik den videre information via omdeling af duplikationer.

Af referatet fra 1970 fremgår anmodning om de første ændringer til deklaration og vedtægter.

Vedtægterne er dog i flere tilfælde revideret med nødvendige tilretninger efterhånden som tiden har ændrer sig.  De ekstraordinære referater fremgår som følger.

19701985198819961997199920232024

 
Det grønne område

Det grønne område (fællesarealet) er den væsentligste årsag til Grundejerforeningen stiftelse.  Det grønne område skulle etableres og efterfølgende vedligeholdes.  Det er den største opgave for grundejerforeningens bestyrelse, at få det til at fungere, men også den store pengesluger.  Der var udfordringer med vand på arealerne og med flere vekslende gartnere, gik det noget skævt i starten.  Men med indgåelse af bedre kontraktaftaler med gartnerne, kom det til at fungere.  I løbet af årene har flere gartnere stået for plejen af det grønne område.  Nuværende gartner her i 2025 er Proanlæg, som har været på området siden 2016.

 
Deklaration / Lokalplan – 2010

Foreningens deklaration blev mere end vanskelig at håndhæve.  Kommune havde flere gange vist, at de ikke ønskede at benytte deres påtaleret, men at foreningen var velkommen til at anlægge et civilt søgsmål og det gavner jo ingen.  I håbet om at få ændret i den eksisterende deklaration, afsatte bestyrelsen penge til advokatbistand mhp. juridisk fortolkning af den eksisterende deklaration, og hvordan en ny kunne se ud.  Kommunen ville for nuværende ikke udarbejde en lokalplan for vores område.

I henhold til bygningsreglement, ville bestyrelsen også se på hvilke muligheder der var for evt. at få en eller anden form for tage med hældning for klyngehusene og husene helt generelt og de nye bygningsregler omkring isolering.  Kommunen ville ikke af egen drift udarbejde en lokalplan for vores område.  Bestyrelsen var i løbende kontakt med Kommunen om udarbejdelse af lokalplan, men fik oplyst at der ikke var ressourcer til det før tidligst 2012.  På denne baggrund blev der udarbejdet et oplæg til lokalplan til Kommunen.  Tilbagemeldingen fra forvaltningen var, at det gav mening af udarbejde en lokalplan for området, og dette vil være indstillingen overfor kommunens Planudvalg.  Behandlingen blev dog udskudt et halvt år.

I 2017 noterer bestyrelsen, at kommunens forvaltning finder, der bør udarbejdes en lokalplan for vores grundejerforening.  I 2019 blev der redegjort for ønsket om en lokalplan for området, idet deklarationen var for upræcis til at kunne administrere efter.  Med en lokalplan vil det fremover udelukkende være Kommunens opgave.  Kommunen vil være den eneste instans, der har mulighed for at kunne give dispensation.  Furesø Kommune har principielt godkendt, at der udarbejdes en lokalplan for området som en slags pilotprojekt i samarbejde mellem kommunen og grundejerforeningen ved bestyrelsen.  Vi skal som grundejerforening komme med input til den kommende lokalplan, og bestyrelsen ønskede generalforsamlingens mandat til gå i gang med arbejdet.  Lokalplanen vil bl.a. omfatte bebyggelsesprocent, evt. hældning af tage, farver, tilbygninger etc. 

I 2020 forelå det udarbejdede forslag til lokalplanen fra bestyrelsens side og sendes ud til grundejerne til gennemsyn.  Der blev herefter brugt 3 år på at imødegå grundejernes rettelser. 

Herefter blev det godkendte forslag til Lokalplan endelig sendt til kommunen i oktober 2023.  Her ses brevet til kommunen samt det reviderede færdige udkast til lokalplan fra grundejerforeningen side, besluttet på en ekstraordinær generalforsamling den 31. august 2023.

Der foreligger endnu ingen afgørelse.

 
Hjertestartere

2 stk. hjertestartere kom til i årene 2020-21.  Den ene har været i brug med positiv effekt.

Tidligere udgivne medlemsblade i grundejerforeningen Baunehøjpark

Se eller gense salgsbrochuren og tilhørende salgsopstilling fra januar 1969 her.

Det er ganske underholdende læsning, hvor man blandt andet kan læse følgende om affaldsstativer (med affaldsregulativet i frisk erindring): “Nævnes bør også den fikse “skraldespand”. Den fyldes fra bryggerset – og tømmes udefra – det vil De blive glad for, hvis det regner.”

Mindeord for Jørn Jensen (4. november 2019)

Vi har desværre mistet Jørn Jensen, som døde sidst i oktober. Jørn har været knyttet til grundejerforeningens bestyrelsen de sidste 45 år – ind imellem som medlem af bestyrelsen, men de fleste år, efter eget ønske, som suppleant og som bestyrelsens flittige sekretær. Jørn skrev referat fra alle bestyrelsesmøderne og fra den årlige generalforsamling. Men derudover havde Jørn et indgående kendskab til foreningens og områdets historie, som vi mange gange har haft megen glæde af at kunne trække på. Vi kommer til at savne Jørn, både som det menneske han var og hans arbejde for foreningen.

Æret være hans minde.